Tag Archives: Julie Hastrup

De søde og de døde

Danmarks venligste litteraturfestival er den kommende weekend – nemlig Krimimessen i det gamle statsfængsel i Horsens. Jeg interviewer lørdag over middag så forskellige folk som det tyske historikerpar RIchard Birkenfeld og Göran Hachmeister, der på dansk senest har fået udgivet “Tysk mesterskab” om nazismens rødder (og kilometervis af motorcykelræs), og dernæst den norske musicalstjerne, dramatiker og forfatter Øystein Wiik. Først skrev han i “Dødelig applaus” (nu omdøbt til “Tenoren”) om korruption, hor og mord i operaverdenen, og nu har han i “Slagteren”, der udkom på dansk i går, gjort det samme for billedkunstens vedkommende, endda inklusive en glubsk komodovaran. Enhver kunstelsker burde have én. Søndag formiddag taler jeg med englænderen Simon Toyne, der har skrevet de heftige konspirationsthrillere “Sanctus” og “Nøglen”. Har man læst den sidste, forstår man også ugens pavevalg meget bedre. Endelig skal jeg søndag eftermiddag med min gode ven og tidligere kollega Jesper Stein som ordstyrer (og bodyguard) diskutere stærke kvinder i krimilitteraturen sammen med tre af slagsen, nemlig Julie Hastrup, Helle Vincentz og den eneste ene Susanne Staun. Samlet program og præcise tidspunkter på krimimessen.dk.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized