Tag Archives: Katrine Nyland Sørensen

Wagner og mig

Så er min Wagner-bog kommet fra trykken, forfatteren er rigtig glad, og den præsenteres officielt på onsdag den 22. maj – som ikke blot er udgivelsesdagen, men også hovedpersonens 200-årsdag. Det er kl. 17 i Blixensalen i  Den Sorte Diamant (gratis adgang), og Katrine Nyland Sørensen fra P1 styrer slaget.

Dagen forinden, tirsdag den 21. maj kl. 17, optræder jeg i Wiums Musiksalon, Helsingborggade 12 på Østerbro (entré). Søndag den 26. maj kl. 16.30 i Cinemateket introducerer jeg Hans Jürgen Syberbergs filmatisering af Parsifal med blandt andre Aage Haugland på rollelisten (entré, med mulighed i pauserne for at få både øl, pølser, kaffe og kage) – og bare så Wagner-novicerne er klar over det: det varer fem timer. Tirsdag den 28.5. kl. 19.30 optræder jeg på Louisiana i Humlebæk sammen med Wagner-kenderen Henrik Nebelong; her vil såvel være sang med Gitta-Maria Sjöberg og Ronnie Johansen  som Wagner-quiz med Marie Tetzlaff fra Politiken som nummerpige.

I medierne optræder jeg i samme anledning i Politiken i morgen lørdag den 18.5., interviewet af den umanerligt velskrivende Michael Bo, og forventelige i Deadline på DR2 mandag den 20.5. kl. 22.30 og i Go’ morgen Danmark på TV2 på selve fødselsdagsmorgenen den 22. Samt i Romerriget på Rado 24syv lørdag den 25.5. kl. 16 sammen med – ud over Knud Romer selv – Nila Parly.

Nogen må jo gøre det. For hvor Wagner har spillet en stor rolle på de danske operascener i de foregående par årtier, er fejringen her og nu temmelig meget mere sporadisk. Det mest spektakulære indslag i 200-året er faktisk et rent autonomt projekt, nemlig den stjernebesatte opførelse til august i Christianskirken på Christianshavn af Birminghamoperaens klapsammen-udgave af Nibelungens Ring. Og udover at synge både Siegmund, Siegfried og Loge skal Stig Fogh Andersen såmænd også instruere.

Tyskerne har derimod selvfølgelig været i gang hele året. At Wagner fylder rundt, er ikke blot en anledning til at fejre nationalkomponisten, men også til endnu et par omgange af den særlige selvpineriske disciplin, de dernede har døbt Vergangenheitsbewältigung.

Ikke længere væk end på operaen i Hamburg går man endda hele vejen og opfører i denne tid samtlige de syv “officielle” operaer (ti, hvis man regner Nibelungens ring som fire). De har været på kulisselagrene og fundet en formidabel række gamle opsætninger frem, heriblandt Robert Wilsons minimalistiske Parsifal, Claus Guths opsætning af RIngen og Peter Konwitschnys mildt sagt kontroversielle udgave af Mestersangerne i Nürnberg (jeg var til premieren i efteråret 2002, og der var nærmest slagsmål i salen). Operaen i Leipzig har til gengæld produceret Wagners tre ungdomsoperaer Die Feen –  som jeg i februar så den virkelig originale og velturnerede opsætning af –  Das Liebesverbot og Rienzi,  med senere overførsel til selve helligstedet Bayreuth (dog ikke i selve festspilhuset, men andetsteds i byen).

Men ikke zådan herr hos os, hører nogle af os for vores indre øre Informations nu afdøde musikanmelder Hansgeorg Lenz snerre sarkastisk. En del af hans mange Wagner-artikler, som fortsat er meget af det bedste, der overhovedet er skrevet på dansk om emnet, er samlet i antologien Lykken er en ener, som jeg redigerede for Gyldendal i 2002. Og nu vi er ved heltene – mine, ikke Wagners – findes der her på nettet næppe bedre indgang til Wagner i al hans knortede vælde end Stephen Frys vidunderlige dokumentar Wagner and Me. Se selv her.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized